Tungefrihed

Vi oplever, at mange heste reagerer positivt på at blive redet med et bid med tungefrihed i stedet for et traditionelt to-delt eller tre-delt trensebid – eller for den sags skyld et helt udelt bid. Der kan være flere årsager til, at en hest fungerer bedst med tungefrihed.

Behovet for at synke
En af årsagerne er, at hesten – ligesom mennesker – har et behov for at synke, og synkebevægelsen foregår ved, at tungen presses op mod ganen. Hvis hesten rides med et traditionelt bid (uanset om det er to- eller tredelt), vil biddet lægge pres ned på tungen og forhindre hesten i at synke optimalt.

En hest producerer i gennemsnit 38 liter spyt om dagen! Den har derfor et enormt behov for at synke, også mens den bliver redet. Når et traditionelt bid forhindrer synkebevægelsen, vil nogle heste resignere, mens andre vil protestere. Når der kommer store mængder skum eller spyt ud af hestens mund, kan det faktisk være et tegn på, at den forhindres i at synke sit spyt.

Prøv det selv! Hold en blyant eller lignende ned mod din tunge og løb en tur rundt i stuen, på ridebanen, eller hvor du nu har lyst. Du vil meget hurtigt mærke behovet for at synke, og det er utroligt svært at holde sig i bevægelse og samtidig holde blyanten nede på tungen.

Et bid med tungefrihed giver hesten plads til at synke – også selvom rytteren har kontakt på tøjlen. At forhindre hesten i at udføre en naturlig kropslig refleks forårsager stress og ubehag, og du risikerer, at hesten fokuserer på ubehaget i stedet for at lytte til hjælpemidlerne og udføre sin opgave.

Frihed til hestens brystslynge
Fysiologisk har hestens tunge stor betydning for funktionen af resten af hestens krop. Tungen er forbundet til musklerne på hestens underside – herunder underhalsen og brystslyngen, som løfter og bærer hestens forpart. Derfor giver det sig selv, at hvis tungen er fikseret og presset ned mod underkæben, kan hesten ikke udnytte de muskler, der er forbundet med tungen, og den vil derfor blive hæmmet i sine bevægelser.

Når du prøver et bid med tungefrihed, vil du højst sandsynligt opleve, at din hest kan bevæge sig mere frit og afslappet – især i forparten.

Bør du skifte din hests bid?
Din hest skal nok fortælle dig, om du bør finde et andet bid. Du kan både se og mærke det, hvis hesten viser modstand:

• Hesten går "over biddet": Hesten løfter hovedet højt og slår eventuelt med det. Det resulterer i, at biddet glider bagud i munden og fjerner trykket fra tungen. Hesten kan enten gå i denne position hele tiden eller veksle mellem at gå over biddet og i den korrekte form.

• Hesten går "bag lod / bag biddet": Hesten trækker næsen ind mod brystet for at fjerne det tryk, biddet lægger på tungen. Dette resulterer i, at biddet i stedet lægger tryk på læberne og laderne (det tandløse stykke). Ligesom når hesten går over biddet, kan den gå bag lod i kortere eller længere perioder.

• Hesten lægger sig på biddet (dykker): Der findes forskellige grader af dette. Nogle heste presser hovedet så hårdt mod jorden, at rytteren nærmest trækkes ud af sadlen, mens andre "bare" bliver tunge i hænderne. Når hesten presser hovedet ned, vil trykket fra biddet flytte sig til læberne og mundvigene, hvilket aflaster tungen.

• Hesten har en urolig mund: Dette spænder vidt – hesten kan enten lægge tungen over biddet, trække den tilbage, stikke den ud af munden eller tygge og gumle voldsomt. En urolig mund kan variere i grad, men det er typisk et af de allerførste tegn på, at hesten føler ubehag ved biddet. Det er vigtigt at reagere på denne adfærd i stedet for blot at forsøge at løse problemet ved at spænde næsebåndet strammere.