Godkendt benbeskyttelse til springning
Alle gamacher skal være designet, så de smyger sig naturligt, nemt og uden tvang omkring hestens ben. Dette gælder især for gamacher, der beskytter flere sider af hestens ben – de skal være forhåndsformede, så de naturligt passer til benets anatomi. Gamacherne må maksimalt være 20 cm høje.
Bagbensgamacher kan enten være "single shell" (enkeltskal) med beskyttelse udelukkende på indersiden af koden, eller "double shell" (dobbeltskal) med beskyttelse hele vejen rundt om hestens ben.
Single shell (enkeltskal) Single shell-gamacher må maksimalt have en højde på 20 cm på det højeste punkt. Velcrolukninger må gerne være elastiske (men behøver ikke at være det), mens knaplukninger skal være elastiske. Stropperne skal have en minimumsbredde på 5 cm, hvis der er én strop, og 2,5 cm pr. strop, hvis der er to stropper. Godkendte single shell-gamacher: Woof Wear Pro Fetlock Boots og Professional's Choice Pro Performance Fetlock Boots.
Double shell (dobbeltskal) For "double shell"-gamacher gælder det, at de skal være designet til at smyge sig let og naturligt om benet. Velcro- og knaplukninger skal være elastiske og have en minimumsbredde på 5 cm for én strop og 2,5 cm pr. strop ved to stropper. Den maksimale højde er 20 cm på det højeste punkt. Godkendte Professional's Choice double shell-gamacher: Pro Mesh TPU Boot (for- og bagben), Pro Performance Stud/Hook Boot (for- og bagben) og Pro Performance Velcro Boot (for- og bagben). Godkendte Woof Wear double shell-gamacher: Smart Tendon and Fetlock Boots og Pro Tendon Boot.
Lukkemekanismer Alle velcrolukninger må have en horisontal eller vertikal sikkerhedsstrop, der lukkes ud over selve stroppen omkring benet.
-
Andre godkendte lukkemekanismer (gælder ikke i unghesteklasser): Knap/krog, krog og stropper delt i to (alle steder, hvor stroppen er i kontakt med hestens ben, skal den have en minimumsbredde på 2,5 cm). Alle stropper skal ligge glat mod hestens ben; de må ikke folde eller vikle sig ind i hinanden.
-
Ikke-tilladte lukkemekanismer: Snoretræk, spænder og klikspænder (skraldespænder). Stroppen må aldrig gå hele vejen rundt om gamachen/benet.
Inderside og vægt Det er ikke tilladt at påføre ekstra vægt på hestens gamacher, og der må heller ikke lægges noget ind i gamachens foring eller på indersiden af stropperne. Indersiden af de gamacher, der er i direkte eller indirekte kontakt med hestens ben, må ikke være hård eller ru. Foringen i gamacherne skal være blød og stødabsorberende. Lammeskindsforing er tilladt, og brug af bandager er ligeledes tilladt.
Benbeskyttelse til ungheste Specielt for ungheste gælder det, at lukkesystemet skal bestå af ikke-elastisk velcro med en minimumsbredde på 5 cm. For ungheste er udelukkende bagbensgamacher med beskyttelse på indersiden af kodeleddet tilladt. Den maksimale højde på bagbensgamacherne er 16 cm. Til ungheste er elastik forbudt, og der må kun anvendes velcrolukning. Til konkurrencer for ungheste er både Woof Wear Pro Fetlock Boots og Professional's Choice Pro Performance Fetlock Boots tilladt (jf. FEI's regler 2022).
Læs mere i FEI's retningslinjer:
Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.