Sikkerhed handler om mere end bare hjelme og sikkerhedsveste
Allerede før vi sætter os op på hesten, skal vi være opmærksomme på sikkerheden. Hesten er et stort dyr, og da det samtidig er et flugtdyr, kan situationer hurtigt blive alvorlige og farlige, hvis den bliver bange og vil flygte. Det kan eskalerere voldsomt og ende med sprængte grimer og løse heste, hvis hesten går i panik og forsøger at rive sig løs, mens den står bundet på staldgangen. Derfor starter sikkerheden med den måde, vi binder hesten på.
Bind din hest sikkert
Med et sikkert opbindingssystem – som f.eks. The Clip eller Blocker Tie Ring – kan du i høj grad undgå disse voldsomme og farlige situationer. Disse systemer er designet således, at tovet vil glide, hvis hesten trækker hårdt nok. Hvis tovet ikke giver sig, kan følelsen af at sidde fast gøre hesten endnu mere bange, hvilket får den til at kæmpe voldsommere. Når tovet derimod glider i opbindingssystemet, vil hesten ikke føle sig fikseret, og panikken forværres ikke. Det er naturligvis vigtigt, at tovet er langt nok til, at hesten ikke bare trækker hele tovet ud af systemet med det samme.
Hals- og nakkeskader hos hesten
Når en panisk hest trækker i et reb, der ikke giver efter, vil grimen typisk sprænge til sidst. Det kræver enorm kraft at sprænge en grime, og denne kraft kan forårsage store skader på hestens nakke og halshvirvler. Ved at binde hesten i et sikkert system beskytter du den mod disse skader, hvilket er en nem måde at øge hestens holdbarhed på.
Hesten lærer ikke at trække sig løs
Nogle tror, at hesten med disse systemer vil lære, at den bare kan trække sig bagud og slippe fri – men det er ikke tilfældet. Tovet skal modstå så meget tryk, at hesten ikke bare kan trække det ud ved at ryste på hovedet eller kigge til siden. The Clip er udstyret med en skrue, så du kan justere, hvor stramt tovet glider, afhængigt af hvilken hest der er bundet. Den unge og uerfarne hest har brug for et tov, der glider lettere, så den ikke bliver bange for modstanden, mens den erfarne hest kan bindes, så tovet glider strammere.
Trailertræning, hønet og kørsel
De sikre opbindingssystemer kan bruges alle steder, hvor hesten bindes – også i traileren. Her vil det ligeledes hjælpe hesten, hvis den skulle komme til at "hænge i grimen". Du kan også bruge The Clip til at hænge hønet op med (både i traileren og i boksen). Heste kan sidde fast i hønet, hvilket skaber en meget farlig situation, hvis man ikke hurtigt kan få nettet ned eller løsnet det.
Fordele:
-
Sikker opbinding er en stor fordel for unge og uerfarne heste, der skal lære at stå bundet – både i stalden og i traileren.
-
Du beskytter hesten mod nakkeskader, da den ikke bliver fikseret i grimen.
-
The Clip og Blocker Tie Ring eskalerer ikke farlige situationer, da hesten ikke føler sig tvunget fast, hvis tovet er monteret korrekt.
Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.